Hvem er vi

Undervisere


Mikael

Mikael er uddannet E-RYT-200 yogalærer og indehaver af Kula Yoga Studio i Værløse.

Hans store interesse for yoga opstod, da han efter mange år med ketchersport og fysisk træning havde brug for et modstykke, som kunne tilføre ro, smidighed og balance i en travl hverdag. Hatha Yoga og Yin Yoga er i dag de to primære yogaformer i hans yogapraksis.

”Som underviser brænder jeg for at give alt det gode ved Yoga videre til mine elever, så de forhåbentlig oplever den samme positive effekt, som jeg selv har gjort – og stadig gør. Min primære målgruppe er mænd, da jeg synes yoga er et fantastisk supplement til anden fysisk træning og holdsport bl.a. med henblik på at forebygge og mindske risikoen for skader og stivhed. Ofte glemmer vi mænd at finde tid til udstrækning og åndehuller i hverdagen, og kombinationen med de styrkende og harmoniserende yogastillinger gør yoga ideelt i en travl hverdag.”

Som underviser er Mikael passioneret, nærværende og grundig og hans elever mærker øjeblikkeligt dedikationen og grundigheden i hans undervisning bla. i forhold til at udføre bevægelser og stillinger med størst mulig sikkerhed og udbytte.

Du kan forvente sved på panden på Mikaels klasser, samtidig med at de fysiske asanas blive balanceret med åndedrætsøvelser og afspænding, så du forlader yogasalen med fornyet ro og energi.

Hos Kula Yoga underviser Mikael Hatha og Yin yoga – og du kan tilmelde dig hans hold her


Christina S.

Christina trådte ind i verdenen af yoga og mindfulness i 2014. Gennem mindfulness og yoga fandt hun ikke kun tilbage til kernen af sin egen identitet, men også til den person, hun ønskede at være. Hendes personlige rejse inden for yoga har været afgørende for at forstå og opleve, hvad der kræves for at opnå en balance mellem krop og sind. Denne rejse har formet hendes voksende interesse for yoga og har skabt en dyb kærlighed til flere af yogaens transformative redskaber.

Christina er certificeret Mindfulness-instruktør ved Mindfulness Akademiet i 2020 og har efterfølgende uddannet sig som Yin Yogalærer og i Yoga mod stress under Anne Goncalves. I 2023 blev hun certificeret RYT-200 i hatha yoga fra KULA.

“Den positive effekt, jeg har fået fra yogaen og fortsat oplever, er med til at balancere min hverdag. Bevægelsen og friheden, som jeg især mærker, at yoga bringer med sig – en mere smidig krop og et lettere sind – ønsker jeg at dele med andre gennem min undervisning. Jeg er dybt taknemmelig for at få lov at guide andre mod mere nærvær og øget opmærksomhed i både krop og sind, uanset hvilke udfordringer, de bærer med sig ind på yogamåtten.”

Udover sin undervisning i yoga arbejder Christina med mennesker, der står over for forskellige psykiske og fysiske udfordringer i livet. Her integrerer hun sin naturvidenskabelige baggrund fra sin bachelor i sygepleje med sin mere holistiske tilgang til andre mennesker fra yogaens verden.

I KULA underviser Christina i Yin yoga og Hatha yoga.

Hos Kula Yoga underviser Christina Yin yoga – og du kan tilmelde dig hendes hold her


Tine

Tine´s passion for yoga startede for flere år tilbage, hvor hun brugte yogaen som supplement til øvrig træning. Dengang var det en udfordring at være i det rolige tempo, men i dag er yogaen blevet hendes frirum .

”Da jeg startede min yoga uddannelse i KULA åbnede der sig en helt ny verden for mig. Siden har alting givet mening på en helt ny måde. At være i nuet og opleve tilfredshed i hverdagen er blevet virkelighed. Jeg er meget optaget af vejrtrækningens påvirkning på kroppen og hvordan man kan arbejde med kroppen gennem vejrtrækningen. Mit ønske er at kunne give andre det som jeg selv har oplevet yogaen giver mig. Ro i krop og sind og værktøjer til at få bedre kontrol over kroppen bl.a. gennem vejrtrækningen”

Hos KULA underviser Tine i Hatha Yoga og Hatha Begynder.

Hos Kula Yoga underviser Tine Yin yoga – og du kan tilmelde dig hendes hold her


Susan

Yoga har været en aktiv del af Susan´s liv i mere end 20 år. Hun er uddannet RYT-200 Hatha Yogalærer fra KULA YOGA og uddannelsen til yogalærer har været en helt naturlig forlængelse af hendes mangeårige praksis.

”Da jeg for mange år siden startede med yoga, føltes det bare rigtigt – som om min krop med det samme landede godt i kombinationen af styrke, smidighed, ro og balance. Jeg har senere dyrket forskellige typer af dynamisk yoga – men det er i den klassiske Hatha, hvor jeg finder hjem, hvor jeg føler en forbundethed til mig selv og til naturen.

Jeg har en naturvidenskabelig baggrund og har en stor tiltrækning til naturen. Jeg er inspireret af samklangen mellem yoga og natur og hvordan arbejdet med både krop, sind og åndedræt i yogaen giver en naturlig balance. Yogaen giver mig et godt ståsted – og et holdepunkt i en nogle gange lidt travl hverdag.

For mig er det fantastisk at undervise i yoga og kunne dele yogaen venligt, respektfuldt og nysgerrigt. Jeg vil gerne byde alle hjertelig velkommen på mine yogahold.”

Hos KULA YOGA underviser Susan i Hatha Yoga og Hatha begynder.

Hos Kula Yoga underviser Susan Hatha og Yin yoga – og du kan tilmelde dig hendes hold her


Stina

Stina er uddannet 200-RYT Hatha Yoga lærer fra KULA YOGA.

For Stina har yogaen altid været hendes anker. En selvkærlig pause, der hjælper med at sænke farten og give ro og rum til at mærke krop og sind.

“Efter mange års praksis er yoga blevet mit vindue til min trivsel. Jeg får hurtigere øje på, hvad der giver og tager min energi, hvad der optager mine tanker, og hvordan jeg holder balancen i en verden fuld at omvæltninger. Yogaen giver mig plads til reflektion, så jeg kan handle og justere på det, der er vigtigt.

Som underviser brænder Stina for at holde et rum, der giver andre mulighed for at give sig selv det nærvær og den egenomsorg. Et åndehul for krop og sind.

Udover at være yogalærer er Stina også uddannet lærer og arbejder primært med de ældste elever i folkeskolen samt i området for børn og unge med særlige behov.

Hos KULA YOGA underviser Stina i Hatha Yoga og Hatha begynder.

Hos Kula Yoga underviser Stina Hatha yoga for begyndere – og du kan tilmelde dig hendes hold her


Nina, yogalærer hos KULA Yoga Studio
RYT 200 certificeringsmærke

Nina

Nina er internationalt certificeret RYT-200 yogalærer fra Kula yoga. Hendes kærlighed til yoga opstod for snart tyve år siden, da hun på egen krop oplevede det fysiske velvære og den beroligende effekt, som en regelmæssig praksis gav hende. Hun er optaget af at formidle yogaens potentiale til at genfinde balancen mellem krop og sind og til at skabe både mental og fysisk styrke og vitalitet.

“Når vi er bevidst til stede i kroppen, hjælper det os til at bevare kontakten til os selv. Yoga kan være et velkomment pusterum i en hektisk hverdag og skabe en indre ro, der giver større overskud og mere energi.”

Nina er oprindeligt uddannet i dansk og retorik ved Københavns Universitet og har i mange år arbejdet i forlagsbranchen.

I KULA underviser Nina i Hatha yoga.

Hos Kula Yoga underviser Nina Yin yoga – og du kan tilmelde dig hendes hold her